Dag 10: Falske rygter om mig!

Kære Dagbog 

Det kan godt være, min mor har givet mig livet. Men lige nu er hun godt i gang med at ødelægge det. Hun har gjort noget forfærdeligt, som jeg aldrig tilgiver hende. 

Hun har lagt et billede på Facebook, hvor det ser ud som om, at jeg sidder og leger med Barbiedukker med min lillesøster. I tekstfeltet skrev hun: ”Om ikke andet bringer Coronakrisen os tættere sammen i familien og sætter gang i legen og fantasien.” 

Jeg bad hende selvfølgelig øjeblikkelig om at fjerne det, men på det tidspunkt havde hun allerede fået 56 likes. Og et af dem var fra Amalies mor, så jeg har siddet og søgt på skoler lige siden. Jeg har virkelig brug for en frisk start. 

Fake news

Jeg har også brug for en mor, der ikke spreder Fake News. Jeg sad selvfølgelig ikke og legede med Barbiedukker, selvom det måske så sådan ud. Hvis sandheden skal frem, bukkede jeg mig bare ned for at kigge nærmere på min søsters Ken dukke. Set lidt fra afstand lignede Ken nemlig drengen med den hvide hund en lille smule. Men det var svært at vurdere, så jeg satte mig ned, og når jeg nu alligevel sad der mellem dukkerne, kunne jeg lige så godt hjælpe med at give en mørkhåret Barbie en pink sommerkjole på kroppen og et diadem på hovedet. Og så var det, at min lillesøster førte en lyshåret Barbie med tylskørt hen til min. Og hendes lyshårede Barbie spurgte med kælen stemme, om min da ikke ville med ud og shoppe. Jeg syntes, det var uhøfligt ikke at svare. Så de to Barbier gik ud og shoppede. Og da de kom hjem spurgte Ken, om de skulle køre en tur i den lyserøde Barbiebil. 

”Så bare en lille tur,” svarede min Barbie. 

Den lille tur kom så til at smadre mit liv og omdømme. 

Min søster lugter af våd gris

I det mindste er det ikke mit hjerte, der er smadret ligesom min storesøsters stadig er. Hun har grædt og spist flæskesvær hele dagen, så hendes værelse og ånde lugter af våd gris. Min mor blev til sidst så bekymret, at hun ringede efter min far. Han er nemlig god til IKKE at tale om følelser. Og det mente min mor, at min søster havde brug for. Min søster og min far gik så en tur med to meters afstand, mens vi andre spillede bordtennis på terrassen. 

Nabodamen er single

Nabodamen kom også over. Det må hun godt, så længe hun overholder min stedfars regler, som går ud på, at hun kun må komme ind i haven gennem et hul i sin hæk. Og alle skal spille med engangshandsker og holde afstand. Jeg spurgte hende, om hendes mand ikke ville være med. Men hun grinede bare hæst og sagde, at ham var hun heldigvis sluppet af med sidste år. 

”Han fandt en yngre og BILLIGERE model,” forklarede hun. 

”Typisk mænd,” hvæsede min mor, mens min stedfar strammede nettet, fordi det var faldet lidt sammen på midten. 

Min søster så en anelse gladere ud, da hun kom hjem med min far. Faktisk var hun så opmuntret, at hun godt ville spille en bordtenniskamp mod mig. Jeg lod hende vinde. For jeg synes ikke ham Jacob kan være det bekendt. I Corona-krisen får vi hele tiden at vide, at vi skal stå sammen og holde afstand. Og så gør han præcis det modsatte. Jeg bryder mig heller ikke om at se min storesøster græde. Faktisk har jeg hele dagen haft lyst til at lægge armen omkring hende, men jeg ved ikke helt, hvad man må, når der er Corona. Og jeg ved heller ikke helt, hvad der hjælper mod kærestesorger. Min mor siger, det gør lige så ondt som et albuestød. Og sidst jeg fik albuestød i en idrætstime, gik jeg ud på toilettet for at græde i fred. 

Far smed jakken

Min far og nabodamen overtog bordtennisbordet efter os. Selvom det var ret køligt, smed min far jakken, så alle bedre kunne se hans meget stramme T-shirt (og de flagrende plastikhandsker). Han frøs åbenbart overhovedet ikke. For han stoppede tit spillet undervejs og fortalte nabodamen, at hun havde en virkelig flot føling med bolden. Inden han kørte hjem, foreslog han nabodamen en ny kamp med plastikhandsker i morgen. 

”Jeg vil gerne hjælpe dig med at få lidt mere føling med din baghånd,” sagde han.