Dag 11: Jeg er helt klart den kloge søster

Kære Dagbog 

Min storesøster er blevet veganer igen. Selvom der ikke var en eneste ting, hun kunne spise ved morgenbordet, så virker hun slet ikke sulten. Hele formiddagen dansede hun rundt i stuen til ”Dance Monkey”, så hunden blev helt ophidset og tissede på gulvtæppet. 

Min mor kaldte den nogle virkelig grimme navne, da hun lukkede den ud i haven. Her løb den rundt og gøede som en vanvittig, indtil min lillesøster gik ud og kastede bolde til den. En gang imellem er det rart at have en lillesøster, der er så barnlig, at hun gider kaste en bold til en hund igen og igen. Jeg gider højst to gange. Men jeg er også meget moden. 

Jacob er en idiot

Min mor var selvfølgelig glad for, at min søster var holdt op med at græde efter bruddet med Jacob med det grønne hår. 

”Den idiot var da heller ikke værd at samle på,” sagde min mor. 

Det skulle hun aldrig have sagt. Det viste sig nemlig, at min søster og Jacob havde haft en god og dyb snak over Skype, hvor Jacob havde forklaret, at han kun havde holdt pigen lidt i hånden rundt omkring søerne, fordi hun var så bange under Corona-krisen. Han prøvede bare at trøste og berolige hende. 

”Tænk, at han sætter sit eget helbred på spil for at hjælpe andre. Det er næsten ligesom alle sygeplejerskerne og lægerne,” sagde min søster. Hun har planer om at starte på gymnasiet efter sommerferien. Det tror jeg ikke, hun skal satse på. Så dum har man næsten ikke lov at være. 

Min mor har mistet tidsfornemmelsen

Måske har hun bare fået Corona-kuller. Det har min mor. Hun har i hvert fald mistet al tidsfornemmelse. I dag spurgte hun mindst fem gange: ”Hvilken dag er det i dag?” Og hver gang en i familien svarede, råbte hun: ”Og hvilken dag er det så i morgen?” 

Hun forklarede også min stedfar, at han skulle huske at holde to meters afstand, hvis han skulle i Matas og købe den Chanel parfume, som hun ønsker sig. Min stedfar kiggede bare forvirret på hende og sagde: ”Men det skal jeg da ikke.” 

Svært at være sig selv helt alene

Jeg kan nu godt forstå, at min mor har mistet tidsfornemmelsen. Selv er jeg også lidt forvirret. Jeg har altid fået at vide, at jeg bare skal være mig selv. Men det har jeg haft ret svært ved, selvom det lyder nemt. Da skolen lukkede i sidste uge, troede jeg ellers, det ville blive lidt lettere at være mig selv, når jeg ikke hele tiden skulle prøve at være Amalie fra klassen. Men det er det faktisk ikke. Det er faktisk meget svært at være sig selv, når man ikke må være sammen med andre. 

Jeg er både smuk og en grim kælling

Jeg ved selvfølgelig godt, hvem jeg er, når jeg kigger mig i spejlet. Så er jeg Olga med lyst hår ned til skuldrene, blå øjne og et lille mellemrum mellem fortænderne. Min mor siger, jeg er smuk (men mødre lyver jo altid om den slags). Min far siger, at jeg er en prinsesse (det er helt sikkert løgn). Og Oliver fra min klasse har engang sagt, at jeg er en grim kælling. En gang imellem synes jeg, min mor har ret. Andre gange, synes jeg, Olivers beskrivelse rammer plet. 

Min far viser strækøvelser

Jeg har aldrig før lagt mærke til, hvordan vores nabodame ser ud. Hun var bare sådan en, der kom hjem med indkøbsposer. Men nu kommer hun kravlende ind i vores have gennem et hul i hækken hver dag, og det er, som om hun bliver pænere og pænere. I dag havde hun læbestift på, da hun skulle spille bordtennis mod min far (som var kommet på besøg igen). Jeg synes, det er godt, at man gør lidt ud af sig selv, når der er Corona. Det kunne min mor godt lære lidt af. Desværre blev der ingen bordtenniskamp. Det viste sig nemlig, at det var bordtennisbolde, som min lillesøster havde kastet til hunden i dag. De kunne selvfølgelig ikke holde til hundens små skarpe tænder. Utroligt at jeg selv er så intelligent, når begge mine søster er så dumme. 

Min far blev dog overhovedet ikke sur over at være kommet forgæves. Han viste i stedet nabodamen, hvordan hun kunne lave nogle gode udstrækningsøvelser. 

Hvad laver du i din fritid?

De holdt pænt to meters afstand, mens de indtog forskellige stillinger på græsset, så de måtte tale ret højt til hinanden imens. Jeg kunne derfor høre alt, hvad de sagde. 

”Hvad laver du i din fritid?” råbte min far, mens han trak det ene knæ op til modsatte skulder. Heldigvis havde nabodamen mange interesser. Blandt andet krystaller og stjernetegn. Hun fortalte også, at hun endelig havde fundet sig selv. Min far lyste helt op og sagde, at det var da sjovt, for det havde han også. Det talte de om meget længe hen over græsplænen. Det lød lidt, ligesom når drengene i klassen taler om Fortnite. 

Drengen med den hvide hund og en nat uden søvn 

Jeg tror ikke, drengen med den hvide hund spiller Fortnite. Da jeg mødte ham i hundeparken i dag, talte han mest om, at han nu var begyndt at læse Harry Potter på engelsk. Jeg besluttede, at jeg simpelthen er nødt til at få læst min Harry Potter bog med det samme. Om jeg så skal være vågen hele natten. Det bliver dog ikke denne nat. Jeg får nemlig travlt med helt andre ting. Da jeg var puttet, kom min stedfar ind, og han var helt bleg. 

”Det er lige gået op for mig, at det er jeres mors fødselsdag i morgen,” sagde han. 

Nu er min søster og jeg nødt til at lave tegninger og perlearmbånd hele natten.