Dag 13: Vi er vokset fra hinanden
Kære Dagbog
Dagen startede forfærdeligt. Min lillesøster var på toilettet i en evighed. I mindst 20 minutter. Jeg skulle tisse så meget, at jeg måtte hoppe på stedet, så hunden blev helt vild og begyndte at bide mig i anklerne. Da min lillesøster endelig strøg ud uden at møde mit blik, frygtede jeg selvfølgelig for lugten.Men det var slet ikke lugten, der var det værste. Det var chokket. Min søster havde haft læsestof med. Og på gulvet lå du! Dig, Kære Dagbog. Hun havde siddet og bladret sig igennem alle mine hemmeligheder. Jeg måtte støtte mig op ad håndvasken for ikke at falde, og 1000 tanker gik igennem mit hoved. Min første tanke var selvfølgelig at skære alle benene af hendes bamser, og kvæle hende langsomt med alt bamse-fyldet. Men så ville min mor selvfølgelig skælde mig ud og fortælle, at vi skal vise samfundssind og den bedste side af sig selv lige nu. I det hele taget var jeg sikker på, at min mor ville være en elendig dommer i den her sag, så hende gad jeg ikke sladre til. Derfor tog jeg sagen i egen hånd.
Min søster bliver en dårlig mor
Jeg sparkede døren op til min lillesøsters værelse. Hun var i gang med at flette hår på en slaskedukke, og hun kiggede uskyldigt op på mig.
”Bank lige på,” smilede hun og blinkede med sine blå øjne, der er alt for store i forhold til resten af hendes usle krop.
”DU HAR LÆST I MIN DAGBOG,” skreg jeg og nærmede mig hende for at tage kvælertag.
”Nej, jeg har aldrig rørt din Dagbog,” peb hun og brugte slaskedukken som skjold mod mig (Hun bliver en elendig mor engang).
I et stykke tid stod vi og kæmpede med slaskedukken imellem os, indtil hun til sidst lod sine arme falde.
”Ok,” sagde hun og rettede på sit hår, så var blevet temmelig elektrisk af vores kamp.
”Du har ret. Jeg har læst din Dagbog. Skyldig!” indrømmede hun, men hun lignede overhovedet ikke en, der havde dårlig samvittighed. Hun sad bare med et lille smil. Jeg smilede selvfølgelig ikke tilbage. Jeg så så rasende og forurettet ud, jeg kunne.
Hvordan kan du være så dum?
”Hvordan kan du være så dum?” skreg jeg. Hun trak bare på skuldrene med sit lille provokerende smil. Så kiggede hun igen op på mig med sine latterligt store blå øjne.
”Hvordan kan DU være så dum?” spurgte hun og løftede sit ene øjenbryn en anelse.
Jeg anede selvfølgelig ikke, hvad hun mente. Jeg har altid set mig selv som familiens klart klogeste barn, men det gjorde min lillesøster tydeligvis ikke.
”Der er nogle ting, jeg gerne vil forklare dig …” sagde hun og fandt roligt kassen med perleplader og perler frem. Uden at ryste på hånden, begyndte hun nu at lave en lyserød blomst på en rund perleplade.
”Du skriver i din Dagbog, at du ikke forstår, hvorfor alle voksne taler om, at der kommer flere babyer om ni måneder. Lad mig forklare, så du kan forstå det …” sagde hun i en meget pædagogisk tone. Så fortalte hun, at det var en voksen-vittighed, der handlede om, at når man er lukket inde under Coronakrisen, så er der ikke så meget at lave. Og det vil måske få de voksne til at have mere sex af ren kedsomhed.
”Og sex kan føre til børn. Hvis det altså foregår i en særlig periode. Men det er nok for indviklet at forklare dig lige nu,” sagde hun, mens omhyggeligt tilføjede en grøn stilk til hendes blomst.
Et snedigt rad
Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. I et stykke tid tror jeg faktisk, jeg sad med åben mund. Da jeg kom til mig selv, spurgte jeg, hvor hun vidste den slags fra. Hun trak lidt på skuldrene og rystede kassen for at finde flere lysegrønne perler.
”Jeg hører jo lidt af hvert, når jeg sidder med mit legetøj og de voksne snakker. Ingen regner med, at jeg forstår noget som helst. Jeg er jo bare et nuttet barn med en bamse. Derfor plaprer de løs. Du skulle bare vide, hvad jeg har overhørt gennem tiden,” smilede hun.
Det snedige rad.
Mens min lillesøster blev færdig med perlepladen, fortalte hun mig en masse andre sandheder. Blandt andet gav hun mig forklaringen på de blå-sorte pletter på min søsters hals.
”Det er sugemærker. Når en ung kvinde og ung dreng er glade for hinanden, suger de på hinandens hals, så der kommer de der mærker. Det er på en måde, ligesom når dyr pisser territorium af.”
Jeg var forfærdet.
”Så Jacob med det grønne hår har suget på vores søsters hals?”
”Præcis,” sagde min søster og gav mig et anerkendende nik.
Hun ved, jeg er forelsket
Den tanke var så ulækker, at jeg et øjeblik helt glemte, hvad jeg havde skrevet på sidste side i Dagbogen i går. Da jeg kom i tanker om det, kunne jeg mærke, at jeg blev varm i hele hovedet. Min lillesøster havde læst, at jeg var forelsket i den flotte dreng med den hvide hund! KATASTROFE.
Men igen trak min lillesøster bare på skuldrene.
”Det var ingen nyhed for mig, at du var forelsket. Den havde jeg da for længst regnet ud. Ingen børn eller teenagere går da frivilligt tur med en hund flere dage i træk.”
Jeg kunne slet ikke få ind i mit hoved, hvordan min barnlige lillesøster med fedtfingrene havde regnet os alle sammen ud.
”Er der mere, du vil sige?” spurgte jeg. For jeg var ærlig talt meget nysgerrig. Min lillesøster kiggede kort op fra perlepladen med et lille smil.
”Tjo … Jeg tror snart, du får menstruation for første gang, for du er utrolig humørsvingende. Og så tror jeg, Jacob med det grønne hår snart slår op med vores storesøster. Han er ikke rigtig vild med hende.”
Jacob slår op
Igen var jeg målløs. Jeg stirrede bare på min lillesøster, der satte sidste perle på pladen. Så kiggede hun op på mig igen.
”Vil du ikke stryge den her perleplade for mig. Jeg er jo ALT for lille til at bruge et varmt strygejern.”
Da jeg balancerede min søsters perleplade ind i strygerummet, var jeg lige pludselig ved at tabe den. Så højt hulkede min storesøster inde fra stuen.
”Jacob har slået op. Han siger, at vi er vokset fra hinanden. At vi er helt forskellige steder i livet.” Pludselig fik jeg ondt i maven.