Dag 7:  Verdens længste weekend

Kære Dagbog 

Normalt går en weekend alt for hurtigt. Men denne her føltes som sidste efterårsferie, hvor det regnede, og mor havde migræne. Og min papfar sagde, at nu skulle vi lave orden på alle skohylderne. 

Fredag aften plejer vi at få bland-selv-slik, mens vi griner af de mest uheldige deltagere i X-Factors audition. Men nu var bland-selv-slik forbudt og X-Factor aflyst. I stedet kunne vi lytte til min mor og nabodamen, der sang Rasmus Seebachs ”Øde Ø” til hinanden ud ad åbne vinduer. Gad godt høre Blachmans kommentar til den præstation. Hvis han havde sagt sin ærlige mening, havde min mor garanteret ikke været så overfrisk lørdag morgen. 

Fik den mindste klump gær

Men det var hun. Hun stod med en tusch og lavede fede understregninger under flere af punkterne på vores hjemmeliste på køleskabet. 

”I dag bliver en rigtig familiedag med en masse aktiviteter,” sagde hun og pegede på punktet: ”Bage”. 

”Vi starter med at bage kanelsnegle,” sagde hun og bad min lillesøster og mig om at vaske hænder meget grundigt. 

Min lillesøster var først henne ved håndvasken, og hun tog en evighed om det, fordi hun sæbede hver eneste finger ind i mindst et minut. Til sidst kunne jeg simpelthen ikke vente mere, så jeg gav hende et lille kærligt puf. 

”Moooar, Olga skubber,” hylede min barnlige lillesøster. 

Min mor hørte heldigvis ingenting, fordi hun var så koncentreret om at læse opskriften, som hun havde fundet frem på sin arbejdscomputer. Da hun havde læst nok, begyndte hun at nynne ”Øde Ø”, mens hun lunede mælk, og bagefter bad hun mig om at smuldre en pakke gær i. Det, syntes min lillesøster, var snyd, så min mor måtte dele gæren midt over, så vi fik en halvdel hver. Desværre er min mor meget dårlig til at dele. Min lillesøster fik klart den største klump, hvilket jeg selvfølgelig nævnte. Men min mor lod bare, som om hun ikke hørte mig. 

Smiiil til fotografen

Hun bad i stedet min stedfar om at tage et billede af os tre ”piger” i køkkenet, som hun kunne lægge på Facebook. 

”Bare for at give lidt inspiration til andre,” forklarede hun. 

”Smil,” sagde hun meget skingert. 

Men jeg kunne umuligt smile, for min lillesøster havde selvfølgelig fået lov til at røre i skålen. Da det endelig blev min tur til at røre, tog jeg virkelig fat i grydeskeen. Nu skulle jeg vise, hvordan man rører altså i modsætning til min lillesøster, der bare lavede små ubetydelige cirkler. Jeg må sige, at jeg faktisk er endnu stærkere, end jeg selv havde regnet med. Den våde dej i skålen lavede nemlig en hel bølge ud over kanten og landede på tastaturet af mors arbejdscomputer. ”For helvede,” råbte hun. Og jeg mindede hende om, at hun skyldte en ti’er til bandekassen. 

Mors kloge datter

Det tog hende meget lang tid at fjerne dejen fra tastaturet med vatpinde og køkkenrulle. Men det var næsten også en umulig opgave, for dejen hævede pænt kraftigt undervejs. Til sidst havde hun dog rengjort det meste. Kun dejen under ø’et på tastaturet sad helt fast, selvom min stedfar kom med en flad skruetrækker og prøvede at skrabe det ud. Min mor var lidt ked af det, men jeg trøstede hende med, at ø’et faktisk er et af de bogstaver i alfabetet, man bruger mindst. Det må være dejligt at have en så klog datter. Men det virkede ikke, som om hun værdsatte det. Hun sukkede i stedet surt, da min lillesøster og jeg var uenige om, hvem der skulle rulle dejen ud med kagerulle. 

Flyt fingrene

Jeg sukkede også surt, for min lillesøster var virkelig irriterende og flåede kagerullen ud af hænderne på mig. Da jeg fik den tilbage, begyndte hun at hyle helt vildt højt. 

”Olga slog mig over fingrene med kagerullen,” skreg hun. Men det var løgn. Det var hende, der ikke fjernede fingrene hurtigt nok.

Min storesøster er blevet veganer 

Da vi et par timer efter spiste frokost, sagde min storesøster, at hun og Jacob havde aftalt, at de skulle være veganere. Så der var ikke noget på frokostbordet, hun kunne spise. Det, syntes hun, var for dårligt. Hun sagde til min mor, at hun og Jacob var blevet veganere af hensyn til miljøet. Og at det bare var typisk, at den gamle generation ikke bakkede de unge op, når de prøvede at redde planeten. 

”Nå, nu skal vi hygge os,” sagde min mor med en ret uhyggelig stemme efter en dyb indånding. Så spurgte hun, hvad vi gerne ville være, når vi blev voksne. Min lillesøster sagde, at hun ville være dyrepasser. Eller sådan en, der passer gamle mennesker. Det fik hun alt for meget ros for af mor. 

”Åh, du tænker også altid på andre,” sagde hun. Og jeg var virkelig rystet over, hvor dårligt hun kender sit eget barn. 

Da det blev min storesøsters tur, sagde hun, at hun ville være med i Paradise Hotel. Og bagefter ville hun være influencer. 

”Ok,” sagde min mor og lod hurtigt spørgsmålet gå videre til mig. 

Jeg var stadig sur over at få skæld ud over det med kagerullen (hader uretfærdighed), så jeg sagde bare, at det vidste jeg ikke. 

”Kom nu. Hvad vil du gerne lave, når du bliver stor?” blev min mor ved. Men jeg trak bare tavst på skuldrene. Det har jeg nemlig set Amalie gøre på skolen, og hendes tavshed virker vildt godt. I et helt frikvarter løb alle pigerne efter hende og sagde: ”Søde Amalie, vil du ikke godt sige, hvad der er galt.” 

Synd min papfar ikke blev brandmand

Min mor blev nu ikke ved så længe. Hun spurgte bare, om vi ville have en af hendes hjemmebagte italienske boller. 

”Hvad er de sorte prikker inde i dem?” spurgte min lillesøster. 

Min mor fortalte, at det var oliven. Bagefter spurgte hun min papfar, hvad han drømte om at blive, da han var barn. Min papfar tænkte sig meget godt om, mens han pillede oliven ud af sin bolle og lagde dem i en lille bunke på kanten af sin tallerken. 

”Jeg ville være brandmand eller lastbilchauffør.” 

Jeg syntes faktisk, det var lidt synd, at han aldrig kom ind på brandmandskolen eller lastbilchaufførsuddannelsen. For når jeg går forbi hans arbejdscomputer, ser det så kedeligt ud inde på skærmen, at jeg er lige ved at falde i søvn. 

Til sidst spurgte min mor, om der var nogen, der ville vide, hvad hun drømte om at blive, da hun var barn. 

”Jo, hvad ville du være, mor?” sagde min lillesøster med sit falske smil.

 Min mor fortalte, at hun ville være sangerinde. Og hvis hun var født i en anden tid, var hun nok en af dem, der var stillet op i X-Factor. Jeg er simpelthen så glad for, at min mor voksede op dengang, der ikke fandtes TV. 

”Nå, så er der dessert,” sagde min mor og serverede vores nybagte kanelsnegle (som måske mest lignede fede regnorme eller skæve spørgsmålstegn). Da fadet nåede min storesøster, fortalte min mor, at der var æg i. Og det må veganere ikke spise. Men så meget veganer er min storesøster åbenbart ikke.