Dag 9: Da min mor endelig gik i bad (og den katastrofe, der fulgte)

Kære Dagbog 

Det har været en forfærdelig dag. Og den startede ellers så godt. Min mor sagde, at hun ville gå i bad. Jeg jublede indvendigt, og det er jeg sikker på, min papfar også gjorde. Selvom han siger, at han elsker hende, som hun er, så er der nok grænser. Hun har nu gået rundt i nattøj i mere end en uge, og hendes hår er så fedtet, at det har skiftet farve. Personligt savner jeg min mors gamle hårfarve og ikke mindst hendes gamle lugt. 

Men der er selvfølgelig så meget, der ikke er, som det plejer. Hele mit liv er vendt op og ned. Jeg er virkelig begyndt at savne min skole, og selvom vi har live-stream undervisning hver dag i matematik, hvor vi kan se hinanden i små video-billeder, så er det ikke det samme. I dag underviste vores matematiklærer os i brøkregning. Jeg prøvede virkelig at følge med, men jeg kom hele tiden til at kigge på Amalie og hendes LaLa Berlin tørklæde. Hvis jeg havde sådan et, tror jeg, det ville være lidt lettere at gå hjemme helt til den 13. april. Lige nu synes jeg, det hele er meget svært. Også brøkregning. Jeg tog ellers noter under min lærers gennemgang. Måske var det derfor, jeg slet ikke bemærkede, at min mor slukkede for bruseren inde på badeværelset. Og jeg opdagede heller ikke, hvordan døren til mit værelse blev åbnet lidt efter. Da jeg hørte to våde fødder klaske mod gulvet på mit værelse, var det for sent. Inde i min computerskærm kunne jeg se, hvordan alle i min klasse grinede og pegede (også min matematiklærer). Så vendte jeg mig om. Bag mig stod min mor helt nøgen og tørrede hår med et håndklæde. 

”Hvad laver du, min skat?” spurgte hun og begyndte at gnubbe ryggen med håndklædet. Jeg kommer aldrig i skole igen. Mit liv er slut. 

Klarer kriser bedre end min søster

Hvis jeg selv skal sige det, bar jeg min krise bedre, end min storesøster bar sin. Hun græd hele dagen, efter hun havde set Jacob med det grønne hår gå med en pige i hånden i Nyhederne. Min stedfar spurgte, om hun havde lyst til at spille bordtennis. Det havde hun ikke, for bordtennisbordet mindede hende om Jacobs hårfarve. Så nynnede min mor: ”Der kommer altid en sporvogn og en pige til.” Min storesøster bad hende holde kæft. Normalt bryder jeg mig ikke om, når nogen taler grimt til min mor. Men der syntes jeg faktisk, det var helt ok. 

Godt vi har Harry

Heldigvis mødte jeg drengen med den hvide hund allerede i andet forsøg i hundeparken. Han fortalte, at hans far havde drukket virkelig mange øl i går aftes, fordi han ikke længere har et arbejde. Jeg sagde, at det heller ikke gik så godt hjemme hos mig (men jeg gik ikke ind i detaljerne). 

”Godt vi har Harry Potter,” sukkede han, og jeg nikkede. 

”Præcis. Hvad skulle vi gøre uden Harry og det magiske univers,” sagde jeg og besluttede mig for at få læst den Harry Potter bog i nat. Jeg er nu nået til side fire.